Maria, er du bange for, at jeg dræber dig?
Tortur, voldtægter og mord mod piger og unge kvinder når alarmerende højder i Mellemamerika, bl.a. i Guatemala, som er et af de lande i verden, hvor flest piger føder som følge af voldtægt. Maria Elsa Lopez er en de teenagerpiger, der forelskede sig i en mand, hun aldrig skulle have forelsket sig i.
QUICHÉ, GUATEMALA — Hugo Gonzáles’ hytte var bygget af ler. Døren var af træ. Og når han blev sur, råbte han:
»Bliv dér. Lige dér.«
Så smækkede han døren i efter sig, låste den med en træbjælke, som han lagde på tværs, trak sin machete og sleb den mod en sten.
»Maria, er du bange for, at jeg dræber dig?« spurgte han.
»Når jeg tænker på, hvad han gjorde mod mig, græder jeg.«Maria Elsa Lopez, 18 år, der blev gravid med en voldelig kæreste, amerikansk nonne i Guatemala
Maria Elsa Lopez begyndte at græde.…