»Vi vil forandre styret indefra – med sæbeopera«
Nordkorea: Vestlige tv-serier har gjort mere for at åbne Nordkorea og ryste diktator Kim Jong-un, end sanktioner og økonomiske lokkemidler har været i stand til. Smuglet ind på usb-nøgler underminerer de regimets informationsmonopol og får den ellers isolerede befolkning til at tvivle på deres leders legitimitet. Aktivister håber, at det for alvor vil erodere Kim-dynastiets fundament.
SEOUL - For Lee Ji-yon begyndte det hele med et sukkersødt kærlighedsdrama. Hun så det på en computerskærm alene i et mørkt lokale på det universitet i den nordkoreanske by Chongjin, hvor hun studerede medicin.
Hun var nervøs for at blive opdaget og straffet for at se en sydkoreansk sæbeopera i smug. Der gik jo flere fortællinger i byen om unge kvinder…