Første stop Rosenheim
For mange asylsøgere er den sydtyske by Rosenheim første stop. Hovedparten kommer med toget fra Italien og er kørt gennem Østrig, inden de når til banegården i Rosenheim. På perronen registrerer forbundspolitiet, de mennesker, som ønsker at søge asyl eller som ikke har gyldig indrejsepapirer. Den tyske forbundsregering har netop vurderet, at der i år ventes op til 800.000 asylsøgere i Tyskland.