Iran nægter involvering i blodigt terrorangreb i Argentina

Los Angeles

Iran blander sig nu for første gang i den spegede sag om den argentinske statsanklager Alberto Nismans død i januar.

Nisman blev fundet skudt blot få dage efter, at han havde anklaget den argentinske præsident og udenrigsminister for at føre samtaler med styret i Iran, der havde til formål at dække over iranernes involvering i det blodigste terrorangreb i argentinsk historie.

Og det er ikke hvem som helst, der nu blander sig i sagen, som stadig er omgærdet af megen mystik. Det er således den tidligere mangeårige iranske udenrigsminister Ali Akbar Velayati, der har udtalt sig om sagen. Han benægtede alle anklager om, at iranerne skulle have noget med angrebet at gøre.

"Vi er af den opfattelse, at dette er grundløse beskyldninger, falske, en løgn," sagde Velayati i et interview med den argentinske tv-station C5N, skriver flere internationale medier.

Ali Akbar Velayati var iransk udenrigsminister i næsten 16 år og en af de højtstående iranere, der blev efterlyst via Interpol af Alberto Nisman i 2006 for at være en af bagmændene til terrorangrebet i Buenos Aires i 1994.

Angrebet var rettet mod et jødisk center i den argentinske hovedstad, hvor 85 personer blev dræbt og over 300 såret. Ifølge Alberto Nisman, der blev sat til at efterforske sagen i 2004, blev angrebet udført af den libanesiske Hizbollah-milits på ordre fra det iranske præstestyre.

Endnu er årsagen til Alberto Nismans død ikke fastlagt. Myndighederne arbejdede først ud fra en teori om, at den 51-årige anklager tog sit eget liv, men de retsmedicinske analyser støttede ikke den teori.

Efterforskningsarbejdet er ikke blevet lettere af, at præsident Cristina Fernández de Kirchner tidligt i forløbet blandede sig og fortalte, at hun opfattede dødsfaldet som et drab, behændigt nok også et synspunkt som de fleste argentinere delte.

Kirchner står sammen med udenrigsminister Héctor Timerman helt centralt i Nismans anklager. Dagen efter sin død var det meningen, at Alberto Nisman skulle vidne i den argentinske kongres, hvor han skulle uddybe de anklager, som han kom med i rapporten.

Statsanklageren hævdede, at han gennem aflytning havde fundet ud af, at to af Krichner og Timermans nærtstående rådgivere havde deltaget i møde med iranerne i 2013. Anklagerne er dog pure blevet afvist af såvel præsidenten som udenrigsministeren.

I stedet har Cristina Fernandez de Kirchner anklaget forsmåede efterretningsagenter for at stå bag drabet på Alberto Nisman.

Det skulle være sket, efter at hun i december 2014 fyrede den tidligere spionchef i den argentinske efterretningstjeneste Antonio Stiuso, der siden er flygtet ud af landet. Nisman skulle, ifølge Cristina Fernández de Kirchner, være blevet slået ihjel, da efterretningsfolkene ikke længere kunne bruge Alberto Nisman i deres undergravende arbejde.

At det lige er tv-stationen C5N, der kan bringe interviewet med Velayati, er da formentlig heller ikke helt tilfældigt. Ifølge den engelske avis The Guardian er tv-stationen kendt for at støtte Kirchner.

Under interviewet skød Ali Akbar Velayati i stedet på den iranske ærkefjende Israel og sagde, at beskyldningerne mod iranerne var orkestreret af israelerne. Han opfordrede derfor argentinerne til ikke "at lade sig påvirke af zionisterne".

Også den tidligere iranske kulturattaché i Argentina, Mohsen Rabbani, der også er blandt de efterlyste, lod sig interviewe af den argentinske tv-station. Han benægtede direkte, at de forhandlinger, som Kirchner bliver beskyldt for at have været med til, har fundet sted.

"Det hele er opfundet af pressen og efterretningstjenesterne," lød det fra Rabbani. Et synspunkt, der således ligger meget tæt op ad Christina Fernández de Kirchners.

Hizbollah og Iran sættes også i forbindelse med et bombeangreb rettet mod den israelske ambassade i Buenos Aires i 1992, hvor 29 personer mistede livet.

Ali Akbar Velayati er i dag toprådgiver for Irans åndelige leder Ayatollah Ali Khamenei.

I slutningen af april belsuttede den argentinske kongres sig for at udbetale erstatninger til ofrene for terrorangrebet i 1994 i en ukendt størrelsesorden.

Den juridiske sag mod Cristina Fernandez de Kirchner, der var direkte afledt af Alberto Nismans efterforskning, stoppede i april, da sagens anklager besluttede at stoppe den.