Udkast til arrestordre på Argentinas præsident fundet hos afdød anklager
Anklager ville anholde både Argentinas præsident og udenrigsminister i konspirationssag.
Los Angeles
Den spegede sag om anklageren Alberto Nismans død i Argentina har tirsdag taget en ny drejning. Ifølge New York Times havde Nisman før sin død udarbejdet arrestordrer på såvel den argentinske præsident Cristina Fernández de Kirchner samt udenrigsminister Héctor Timmerman, skriver avisen tirsdag aften dansk tid.
Kabinetchefen i den argentinske regering, Jorge Capitanich, rev ellers symbolsk en artikel fra den argentinske avis Clarín i stykker under et pressemøde mandag. Artiklen beskrev Nismans udkast til arrestordrerne, men efterforskningslederen på sagen om anklagerens død, Viviana Fein, benægtede i artiklen søndag, at et sådan fandtes.
Den 51-årige Alberto Nisman blev fundet dræbt i sin lejlighed i den argentinske hovedstad Buenos Aires i januar. Få dage forinden havde han offentliggjort en næsten 300 sider lang rapport, der beskyldte Kirchner og Timmerman for at deltage i hemmelige forhandlinger med styret i Iran, der skulle dække over iranernes involvering i et bombeangreb mod et jødisk center i den argentinske hovedstad i 1994.
Angrebet, der blev udført med en bilbombe, kostede 85 personer livet og sårede flere hundrede. Officielt er sagen uopklaret, men Alberto Nisman udsendte i kraft af sin stilling som sagens anklager i 2007 en arrestordre på flere ledende iranere.
Ifølge Nisman skulle iranerne gennem den libanesiske Hizbollah-milits have orkestreret angrebet. I modgift for at dække over iranerne, skulle Argentina indgå en lukrativ aftale med styret i Teheran om at få eksporteret hårdt tiltrængt olie til Argentina.
Dokumenterne blev fundet blandt Alberto Nismans affald, efter han blev fundet med et skudsår i hovedet. Over 26 sider beder Nisman om, at de to toppolitikere bliver anholdt for deres involvering i konspirationen, der helt konkret skulle fjerne Nismans egne arrestordrer. Dokumenterne er tirsdag blevet offentliggjort af Clarín.
Nismans dødsfald kom dagen inden, han skulle uddybe de beskyldninger, han kom med i sin rapport for det argentinske parlament. I første omgang hævdede myndighederne, at der var tale om et selvmord. Den forklaring måtte myndighederne dog ændre og erkendte senere, at der nok snarere var tale om et mord.
Havde Nisman nået at offentliggøre dokumenterne og dermed arrestordrerne, ville det have forårsaget en politisk krise af usete dimensioner.
"Det ville have fremprovokeret en krise af hidtil usete dimensioner i Argentina. Det ville have været en skandale på et niveau, som man ikke har set før," siger den politiske analytiker Sergio Berensztein til New York Times.
Tirsdag har efterforskningsleder Viviana Fein måttet ændre sin forklaring om de dokumenter, som Clarín tirsdag har offentliggjort, som hun søndag benægtede eksistensen af.
"Det, jeg skulle have sagt, var, at det er klart, at der fandtes et udkast," sagde hun tirsdag morgen lokal tid til en argentinsk radiostation, ifølge New York Times.
Ifølge Clarín lavede anklageren udkastet til arrestordrerne helt tilbage i juni 2014. Altså omkring et halvt år inden, han offentliggjorde sin rapport.
Cristina Fernandez de Kirchner har hele tiden afvist Alberto Nismans anklager. Præsidenten har i stedet peget på, at Nisman var offer for et komplot, der var designet til at skade hende.
Bag komplottet stod, ifølge Kirchner, en tidligere leder af den argentinske efterretningstjeneste, som var blevet fyret af præsidenten. Han skulle have fodret Alberto Nisman med de forkerte oplysninger og senere dræbt ham, da han ikke kunne bruge ham til mere.
Det fik i sidste uge Kirchner til at bede det argentinske parlament om at opløse hele den argentinske efterretningstjeneste.
Cristina Fernandez de Kirchner er lige nu på officielt besøg i Kina og har ikke kommenteret de nye oplysninger i sagen.