Pave Frans sælger hverken kampvogne eller jagerfly
Baggrund: Pave Frans har fået Tyrkiets regering til at fare i flint ved at tale om folkemord på armenierne. Men den hårde linje er under opblødning.
BEIRUT - Det var ikke blot almindelig, menneskelig ondskab, der fik den osmanniske militærjunta under 1. verdenskrig til at beordre og organisere drab og fordrivelse af millioner af dets egne borgere i det østlige Anatolien og sende de overlevende ud på dødsmarcher i den syriske ørken. Det var et regulært folkemord på linje med nazisternes udryddelse…