Skotterne ruster sig til det næste store slag
Valg: Nationalisterne blev sendt til tælling efter nederlaget ved sidste års folkeafstemning om skotsk selvstændighed. Men i dag er Det Skotske Nationalparti stærkere end nogensinde, og der er udsigt til, at partiet kan få afgørende indflydelse i Underhuset efter det britiske parlamentsvalg.
DUNDEE
Lorna Cahill spurter fra opgang til opgang i St. Columba Gardens; et nedslidt og gråt betonbyggeri i udkanten af den skotske provinsby Dundee.
Den 43-årige sygeplejerske har ellers aldrig været aktiv i politik, men i dag optræder hun i en selvlysende grøn vest fra Det Skotske Nationalparti (SNP), som nu for anden gang på et år er ved at sætte det…