Tidligere spionchef skal afgive forklaring i sag om afdød anklager

Los Angeles

Den spegede sag om den afdøde argentinske anklager Alberto Nisman tog torsdag en ny drejning. Ifølge nyhedsbureauet AP har de argentinske myndigheder således indkaldt den tidligere spionchef Antonio Stiuso til afhøring i sagen.

Stiuso, der går under dæknavnet Jaime, står som en helt central skikkelse i sagen for de argentinske myndigheder i almindelighed og den argentinske præsident Cristina Fernández de Kirchner i særdeleshed.

Ifølge myndighederne assisterede han Nisman med efterforskningen af sagen om et bilbombeangreb på et jødisk center i den argentinske hovedstad Buenos Aires i 1994, der kostede 85 mennesker livet og sårede flere hunderede andre.

Alberto Nisman blev udpeget til at efterforske sagen for 10 år siden, og allerede i 2007 udstedte han arrestordrer på tidligere ledende medlemmer af styret i Iran. Anklageren mistænkte iranerne for at have orkestreret angrebet gennem den libanesiske Hizbollah-milits.

Kort før sin død skrev Nisman en næsten 300 sider lang rapport, der beskyldte Cristina Fernández de Kirchner samt udenrigsminister Héctor Timerman for at deltage i forhandlinger med styret i Teheran om at dække over den iranske involvering i angrebet. Til gengæld skulle argentinerne få lukrative handelsaftaler, der blandt andet skulle forsyne landet med hårdt tiltrængt olie.

Kirchner har siden Alberto Nisman afleverede sin rapport blankt afvist beskyldningerne. Dagen inden, anklageren skulle afgive forklaring i det argentinske parlament, blev han fundet død i sin lejlighed i den argentinske hovedstad på trods af, at 10 politibetjente var blevet sat til at passe på ham.

At der næppe var tale om et selvmord, som myndighederne i første omgang fortalte, måtte selv Kirchner indrømme få dage efter dødsfaldet. Hun rettede i stedet skytset mod den argentinske efterretningstjeneste og særligt Antonio Stiuso, som var blevet fjernet fra stillingen som spionchef i tjenesten i december.

Ifølge præsidenten blev Alberto Nisman en brik i spionchefens spil, der var designet til at skade hende. Det fik hende i sidste uge til at bede det argentinske parlament om at opløse hele efterretningstjenesten.

Stiusos vidneudsagn kan derfor vise sig helt afgørende for, hvordan sagen ender for Cristina Fernández de Kirchner. Der er bare lige ét problem. Ingen ved tilsyneladende, ifølge AP, hvor Antonio Stiuso befinder sig.

Det stemmer imidlertid meget godt overens med det billede, der har dannet sig af Stiuso i den argentinske offentlighed. Spionchefen har således antaget en nærmest mytisk karakter. Han har ført en meget tilbagetrukket tilværelse, hvor det eneste kendte billede af ham er i sort-hvid og blev offentliggjort af en af hans fjender.

Antonio Stiuso blev tilknyttet efterretningstjenesten helt tilbage i 1972 under den militærjunta, der på daværende tidspunkt regerede Argentina med hård hånd. Han formåede dog at blive hængende, da landet blev til et demokrati i 1983.

Men ifølge Stiusos advokat vil han møde op, hvis han formelt bliver bedt om det, hvilket ifølge advokaten endnu ikke har været tilfældet.

"Det er hans forpligtigelse både som borger og som tidligere embedsmand," sagde Santiago Blanco Bermudez til den argentinske radiostation Radio Vorterix torsdag.

Den argentinske efterretningsminister, Oscar Parrilli, fortalte torsdag, at Cristina Fernández de Kirchner ville udstede et dekret, der ville undtage Antonio Stiuso for den tavshedspligt, han som udgangspunkt har i forhold til sit tidligere arbejde.

Sagen om Alberto Nismans død er, som den har udviklet sig, siden anklageren blev fundet skudt gennem hovedet 18. januar, af flere internationale medier blevet betegnet som en sag, der næsten passede bedre ind i dramaturgiens verden end i den virkelige.

Med indkaldelsen af Antonio Stiuso er det netop også det, som de argentinske myndigheder gerne vil opnå.

"Regeringen prøver at genvinde kontrollen med selve fortællingen omkring denne sag, og det her er en del af det. Det hele virker som om, at det er en spionroman, og han er spion, så det giver god mening for regeringen at placere ham centralt i historien," siger Maria Victoria Murillo, der er ekspert i latinamerikansk politik og ansat ved Columbia University til AP.

Presset på Cristina Fernández de Kirchner blev øget betragteligt, da den argentinske avis Clarín søndag kunne fortælle, at der i Alberto Nismans lejlighed blev fundet en 26 sider lang skrivelse, der var et udkast til arrestordrer på både hende og udenrigsminister Timmerman for deres forsøg på at hindre en opklaring af sagen fra 1994.

I første omgang afviste efterforskningslederen på sagen om Alberto Nismans død, Viviana Fein, at der skulle være fundet sådanne papirer i lejligheden. Kabinetchefen for den argentinske regering, Jorge Capitanich, satte sågar trumf på ved at rive et eksemplar af søndagens udgave af Clarín over under et pressemøde mandag.

Tirsdag kunne avisen dog vise nogle af de dokumenter frem, som var blevet fundet i anklagerens skraldespand. Det fik Viviana Fein til at erkende, at de eksisterede. Hun mente, at hun havde formuleret sig forkert, da hun sagde, at de ikke fandtes.

Cristina Fernández de Kirchner afsluttede torsdag et officielt besøg i Kina og har endnu ikke kommenteret på den nye udvikling i sagen. Hun er under alle omstændigheder færdig som argentinsk præsident til oktober, hvor landet går til valg. Her har hun siddet i to perioder posten, hvilket er det maksimalt tilladte.