Fortsæt til indhold
International

Sveriges nye lejemordere går i skole: Banderne bestiller vold som takeaway

Det blev udråbt til Europas farligste land. Nu har Sverige endelig fået den årelange skydevold ned. Men en uge før valget kæmper landet med et langt mere urovækkende problem.

Klokken var lidt før to om natten, da en 13-årig dreng pludselig stod på bargaden i Gävle med to håndvåben.

Det var oktoberkøligt, og den 13-årige skulle for længst have været hjemme i seng.

Få timer tidligere havde overvågningskameraer fanget ham på vej ind i elektronikbutikken Clas Ohlson i den lille svenske by for at købe et par AirPods.