Fortsæt til indhold
International

USA kalder ekstreme bosættere på Vestbredden terrorister. Nu har volden ramt den eneste kristne by

En voldsom stigning i bosættervolden på den besatte Vestbred har fået USA til at rase og den israelske hær til at tage drastiske midler i brug. Men Israels premierminister Benjamin Netanyahu er tavs.

ISTANBUL

Mike Huckabee er en mand med mange kasketter.

Han er USA’s ambassadør i Israel og en evangelisk præst.

Han er tidligere guvernør i Arkansas – en post hans datter, tidligere Trump-talsmand Sarah Huckabee Sanders, i dag har overtaget.

Han er sædvanligvis også en standhaftig forsvarer af Israel i stort set alle spørgsmål, herunder israelske bosættelser på den besatte Vestbred.

Derfor har ordvalget i et af hans seneste opslag på X vakt opsigt.