Efter dom uden historisk sidestykke: »Game over for tyrkisk demokrati,« siger ekspert
En domstol har annulleret resultatet af et internt formandsopgør i Tyrkiets største oppositionsparti. Det skubber landet endnu et skridt i en autokratisk retning.
ISTANBUL
Der er op mod to år til de næste nationale valg i Tyrkiet, men reelt synes de allerede at være ved at blive afgjort.
Ikke i stemmeboksene, men i et retslokale.
I sidste uge annullerede en appeldomstol resultatet af et internt formandsopgør fra 2023 i Tyrkiets største oppositionsparti, Det Republikanske Folkeparti (CHP).
Det lyder måske ikke som den største nyhed, men det kan få afgørende betydning for demokratiets overlevelse i et af Europas største lande.