Fortsæt til indhold
International

»Det var mørkt, og det var dødeligt«: Sådan gennemførte USA tilfangetagelsen af Maduro

Specialstyrker, hemmelige agenter og massiv militær overlegenhed var ingredienserne i USA's succesfulde tilfangetagelse af Venezuelas diktator. Her er, hvad vi ved om operationen.

Da natten var allermørkest, slog USA til mod Venezuelas diktator gennem næsten 13 år, Nicolás Maduro.

»Operation Absolute Resolve« var – ud fra hvad vi ved i dag – en fuldstændig overlegen fremvisning af USA’s militære evner sat i system og udført på en skala, som ikke er set magen til siden Den Kolde Krig.

Hele operationen varede kun få timer, men planlægningen havde stået på i måneder.

Og først da solen stod op over Caracas lørdag morgen, blev omfanget af nattens begivenheder synlige for den måbende omverden.