Mens Trump og Netanyahu tog en sejrsrunde i Washington, har Irans præsident givet et opsigtsvækkende interview
Pezeshkian kommer i et interview med en opsigtsvækkende påstand mod Israel og rækker en hånd ud til USA, selvom han siger, at Iran ikke kan stole på amerikanerne.
ISTANBUL
Irans præsident, Masoud Pezeshkian, hævder, at Israel forsøgte at likvidere ham under den 12 dage lange krig mellem de to lande i sidste måned.
Det siger Pezeshkian i et YouTube-interview med den konservative amerikanske medievært Tucker Carlson, som tidligere var en del af Donald Trumps største heppekor, men faldt ud med præsidenten over hans beslutning om at gå ind i krigen.
Den iranske præsident siger ikke, hvor eller hvornår likvideringsforsøget præcist skulle have fundet sted, eller hvor tæt han var på at dø. Men på et direkte spørgsmål om, hvorvidt israelerne forsøgte at dræbe ham, svarede han: