Fortsæt til indhold
International

Et skakbræt midt i ruinerne viser Putins strategi

Mens bomberne falder over Ukraine, bruger Rusland samtidig sport som blødt våben i kampen om krigens fortælling. Her er en russisk skakstjerne en vigtig brik – så vigtig, at EU nu går efter ham. Ifølge en forsker viser det noget om Putins strategi på hjemmefronten.

Et kamera panorerer over en sønderbombet by i det østlige Ukraine.

Midt i ruinerne står en russisk stormester iklædt skudsikker vest og spiller skak med en soldat. De 32 brikker står snorlige, og de to kombattanter smiler, mens de rykker bønder og tårne rundt på det ternede bræt.

Mens scenen kan forekomme absurd, fortæller den også en større historie.