Fortsæt til indhold
International

En mail tikkede ind fra USAID, og pludselig var 82 afghanske kvinders liv forandret

Trumps massive nedskæringer i USAID, den amerikanske udviklingsbistand, har betydet, at en gruppe unge kvindelige studerende har fået afbrudt deres uddannelse og risikerer at blive sendt hjem til Afghanistan.

Indtil for nylig studerede de i matematik og ingeniørvidenskab på universitetet i Omans hovedstad, Muscat.

Men det ændrede sig med en kortfattet e-mail.

Nu står 82 unge afghanske kvinder til blive sendt hjem til et Afghanistan, der har »skruet tiden tilbage til 1990’erne«, og det kan blive farligt, vurderer David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet med ekspertise i Afghanistan.