Trump har fundet en hård nyser til at lukke grænsen
USA's næste præsident, Donald Trump, har fundet manden, der får ansvaret for at føre hans vigtigste valgløfte ud i livet. Han har også fundet en ny FN-ambassadør og en ”isjomfru” som den første kvindelige stabschef.
Den etiopiske Uber-chauffør er tydeligt bekymret på turen her i det nordlige Virginia.
»Jeg har papirerne i orden, men hvad med alle dem der stadig venter på et green card med opholds- og arbejdstilladelse. De arbejder hårdt og betaler skat. De holder gang i dette samfund. Nu risikerer de at blive smidt ud.«
Chaufførens humør bliver næppe bedre, da søndagens sidste nyhed tikker ind om, at Donald Trump nu har fundet en grænsegeneral til at føre sit vigtigste valgløfte ud i livet.