»Kina vil reagere«: Det er eksperten sikker på, efter at EU har trukket først i en mulig handelskrig
Det handler i første omgang om elbiler, men en mulig handelskrig mellem Kina og EU er potentielt på bordet. I bunden af en kinesisk artikel ser man det, en ekspert anser som en mulig drejebog for Kinas første modtræk, og det er nemt at se Danmarks interesser på spil.
Vi begynder med det største spørgsmål. Dét, som ligger lige for, efter EU-Kommissionen med anklager om statsstøtte har annonceret en straftold på kinesiske elbiler på op mod 38,1 pct.
Er det her starten på en handelskrig?