Fortsæt til indhold
International

Kinas leverancer holder hånden under Ruslands krig og er en stopklods for et bedre forhold til Vesten

Fra flere sider bliver Kinas leveringer til Rusland kritiseret. Ophører de ikke, er USA klar til at skride til handling, lyder det fra udenrigsminister Antony Blinken.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, lagde ikke fingre imellem ved afslutningen af sit tre dage lange besøg i Kina.

Her gjorde Blinken det klart, at USA vil gribe ind, hvis ikke Kina stopper de leverancer til Rusland, som har betydning for krigen i Ukraine.

Leverancerne indeholder nemlig vigtige komponenter, der holder Ruslands krig kørende og skaber en stor trussel mod Europa.