Vi taler hele tiden om demokratiets deroute, men der er noget, vi overser
Det globale demokrati skranter, og autoritarisme vinder frem som styreform flere steder i verden, konkluderer en ny analyse. Nato-chefen advarer mod en autoritær alliance, der truer Vesten. Men faktisk er der også grund til optimisme på demokratiets vegne, konkluderer eksperter.
Der bliver flere og flere af dem.
Lande, der er ledet af magtkyniske diktatorer, som fifler med valg, undertrykker deres befolkninger og censurerer den frie presse.
Det konkluderer den anerkendte tyske fond Bertelsmann Stiftung i en ny, omfattende analyse.
Lyder det overraskende? Næppe.
Men måske bliver du overrasket, når du læser videre og opdager, at der midt i den dystre fortælling om Vladimir Putin, Xi Jinping og deres ligesindede venner faktisk også er grund til optimisme –