Fortsæt til indhold
International

Macron beskyldes for social udrensning før OL i Paris

Planen om at præsentere en pæn og ren hovedstad uden hjemløse under OL i Paris til sommer møder protester.

Opråbet fra borgmesteren i Lavaur med 10.000 indbyggere i Tarn-departementet i det sydvestlige Frankrig giver genlyd.

Den konservative Bernard Carayon beskylder præsident Emmanuel Macron for at tørre problemer med illegale immigranter i Paris af på provinsbyer, der slet ikke er gearet til at modtage dem.

Kritikerne kalder det social udrensning.