Trump sætter spørgsmålstegn ved, om Nikki Haley med sine indiske rødder overhovedet har ret til at stille op til præsidentvalget
I årevis angreb Donald Trump tidl. præsident Barack Obama for at være født i Kenya. Nu angriber Trump også Nikki Haley for ikke at være rigtig amerikaner.
Måske burde Nikki Haley tage ved lære af Ronald Reagan, der i 1980 vandt præsidentvalget i overlegen stil.
I den afsluttende tv-debat den 28. oktober 1980 affejede Reagan nonchalant angrebene fra den anspændte præsident, Jimmy Carter, med et overbærende smil og et »there you go again« – nu er du der igen.
Nu er Donald Trump der også igen.
Som en velkendt del af sin drejebog bruger han øgenavne og spreder de vildeste konspirationsteorier for at diskvalificere sine modstandere.
Nu fordømmes han også for at spille racekortet.
Jeg kan ikke forestille mig, hvad Trump håber at opnåLaurence Tribe, Harvard-professor