Magtfuld mafia har rejst sig fra diktaturets aske og spredt sig på tværs af Europa
Fra afsidesliggende landsbyer har Albaniens mafiaklaner spredt sig til Danmark og andre europæiske lande og har sågar gjort indtog i Sydamerika. De spiller nu en betydelig rolle i international kriminalitet og hvidvasker deres penge i hjemlandet. Analytiker vurderer, at de bliver vanskelige at stoppe.
Kort før den ecuadorianske præsidentkandidat Fernando Villavicencio blev dræbt af skud foran rullende kameraer i august , opsummerede politikeren i et interview med CNN de kriminelle grupperinger, som han mente holder den sydamerikanske nation i et jerngreb.
»I dag kontrolleres Ecuador af Jalisco-kartellet, Sinaloa-kartellet – begge fra Mexico – såvel som den albanske mafia,« konstaterede præsidentkandidaten .
Skønt der ikke forelægger noget bevis for, at sidstnævnte gruppe havde noget at gøre med attentatet på Villavicencio, er der ingen tvivl om den albanske mafias betydelige styrkeposition ikke kun i Ecuador, men i hele Europa.