Bidens besøg i Polen kommer på et afgørende tidspunkt for USA

Når USA’s præsident, Joe Biden, tirsdag lander i Polen for at mødes med den polske præsident, Andrzej Duda, på et to dage langt besøg, vil der være ét klart punkt på dagsordenen.

Forud for etårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine på fredag vil præsidenten forsikre omverdenen om, at USA vil fortsætte med at yde militær og humanitær støtte til Kyiv. Det er indtil videre sket med et massivt støtteprogram, hvor USA ifølge sin forsvarsminister, Lloyd Austin, har givet knap 350 mia. kr. i hjælp til Ukraine.

Men i USA vokser modstanden mod fortsat at give støtte til krigen i Ukraine, og derfor kommer besøget på et afgørende tidspunkt for præsidenten. Forleden sagde talspersonen for Det Nationale Sikkerhedsråd, John Kirby, under en pressekonference i Det Hvide Hus, at præsidenten med besøget vil markere, at USA er ufravigelig i sin støtte til ukrainerne:

»Ville det ikke være fantastisk, hvis præsidenten ikke behøvede at tage en sådan rejse på etårsdagen for en krig, der aldrig skulle være startet,« spurgte han de fremmødte journalister og fortsatte:

»Desværre er det ikke der, vi er endnu.«

Forventet forårsoffensiv

Joe Bidens besøg i Polen kommer, efter at Natos forsvarsministre i sidste uge mødtes i Bruxelles for at diskutere Ruslands formodede forårsoffensiv, som det ukrainske militær bl.a. i samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, er ved at forberede sig på.

Under mødet lovede både EU og USA mere støtte til Ukraine, herunder ikke mindst når det gælder produktionen af artillerigranater, som er ved at blive en mangelvare i Ukraine. Det sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter forsvarsministermødet i Bruxelles:

»De allierede vil samarbejde om at styrke produktionen (af artillerigranater, red). Vi vil også gennemgå Nato-målene for lagre for ammunition, og sammen vil vi styrke opbygningen af de fremskudte våbenlagre i Nato-landene,« sagde han.

Af samme grund kommer Joe Bidens besøg også på et helt afgørende tidspunkt i krigen.

For et år siden advarede den amerikanske præsident om, at det massive opbud af russiske tropper langs grænsen til Ukraine ville udløse en krig midt i hjertet af Europa. Men dengang var flere europæiske ledere skeptiske ift. at støtte Kyiv i kampen mod Rusland. Det samme var dele af Joe Bidens egen regering. Men siden har ukrainerne på succesfuld vis formået at bremse invasionen i flere dele af landet.

Derfor har krigen i Ukraine også været med til at forme Joe Bidens udenrigspolitiske linje, lyder det fra politiske iagttagere i Washington. Men det er ikke sket uden sværdslag. Fra at have haft massiv opbakning i USA er flere republikanere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved krigen og dens omkostninger.

Kinesiske luftballoner

Forleden sagde det republikanske medlem af Senatet Josh Hawley fra Missouri i en opsigtsvækkende udtalelse til nyhedsbureauet AP, at Joe Biden efter sagen med de kinesiske luftballoner nu bør rette USA’s udenrigspolitiske fokus ensidigt mod Kina:

»Vi bliver nødt til at fortælle vores europæiske venner, at de skal bære byrden af det konventionelle forsvar i Ukraine,« sagde han.

Noget lignende sagde republikaneren Matt Gaetz, efter at han for nylig sammen med 10 andre republikanere fremsatte en resolution i Repræsentanternes Hus for at stoppe USA’s økonomiske støtte til krigen i Ukraine.

»USA er i en tilstand af økonomisk tilbagegang, og den vil kun blive værre, hvis vi fortsætter med at bløde skatteydernes dollars på en udenlandsk krig,« sagde han i en erklæring på sin egen hjemmeside.

Men det har altså ikke forhindret Joe Biden i fortsat at yde støtte til Ukraine. Heller ikke selv om diskussionen om USA’s milliardhjælp til Ukraine formentlig vil blusse op igen, i takt med at Kongressen inden for de næste måneder skal godkende en forøgelse af gældsloftet, der skal sikre USA’s økonomi det næste år.

Under sit besøg i Polen skal Joe Biden udover at mødes med den polske præsident, Andrzej Duda, også holde en tale forud for etårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Derudover skal han mødes med lederne fra landene i den såkaldte Bukarest Ni Gruppe, der blev dannet af bl.a. Tjekkiet, Bulgarien og Estland efter Ruslands annektering af Krim i 2014.

Også her vil præsidenten ifølge Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karine Jean-Pierre, »genbekræfte USA’s urokkelige støtte til alliancens sikkerhed«, skrev hun forleden i en meddelelse.

Under sit seneste besøg i Polen i marts gjorde Joe Biden sig bemærket ved i en tale i Warszawa at formulere sig på en måde, der lød, som om at USA helt ville fjerne Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra magten i Kreml:

»For Guds skyld. Denne mand kan ikke blive siddende ved magten,« sagde han.

Bagefter understregede Det Hvide Hus, at det ikke skulle forstås som en opfordring til direkte at vælte Putin. Udtalelsen, som ikke var en del af selve talepapiret, viste ifølge mange iagttagere, hvor engageret Joe Biden er i krigen i Ukraine.

I marts besøgte Joe Biden også en flygtningelejr i Polen. Han har dog ikke selv besøgt Ukraine.