Nato: Ukraine kan vinde krigen mod Rusland

Natos generalsekretær ser tegn på, at Ukraine kan vinde over Rusland. Men der er brug for mere militær hjælp.

Artiklens øverste billede
Natos generalsekretær, den norske Jens Stoltenberg, lover øget støtte til Ukraine. Foto: Olivier Matthys/AP

Trods en brutal invasion med brug af tunge våben og overgreb på civile, så kan Ukraine ende med at besejre Rusland.

Det er i hvert fald vurderingen fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. På et pressemøde efter weekendens uformelle møde for Nato-landenes udenrigsministre i Berlin siger han:

- Ukraine kan vinde krigen mod Rusland. Ukrainerne forsvarer modigt deres hjemland. Og for at hjælpe dem med det, har Nato-lande leveret sikkerhedsassistance for milliarder af dollars, siger Jens Stoltenberg.

Over årene har Nato-medlemmer ifølge Stoltenberg trænet ”titusindvis” af ukrainske soldater. Samtidig er Nato-landene i stigende grad begyndt at sende tungt udstyr som langtrækkende artilleri til Ukraine.

- Det gør alt sammen en forskel på slagmarken hver eneste dag, siger Jens Stoltenberg.

Han peger på, at den ukrainske modstand har forhindret Rusland i at indfri sine strategiske mål for krigen.

- Ruslands krig i Ukraine går ikke, som Moskva havde planlagt. Det lykkedes dem ikke at indtage Kyiv. De trækker sig tilbage fra Kharkiv. Deres store offensiv i Donbas er gået i stå. Præsident Putin ønsker at besejre Ukraine. Men Ukraine står endnu, siger Jens Stoltenberg.

Han lægger dog op til, at der er brug for mere militært udstyr til Ukraine, og derfor må Nato-landene ifølge Stoltenberg øge hjælpen i den kommende tid.

Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, var medvært ved mødet, der blev holdt i den tyske hovedstad.

Hun kalder krigen for et historisk skifte både i forhold til Ruslands brutale fremfærd og den ustabilitet, som krigen har skabt. Den tyske udenrigsminister er dog forsigtig med at love snarlig sejr til Ukraine.

- Vi ved, at denne krig ikke vil slutte hurtigt. Den vil påvirke stabiliteten i Europa i årene fremover, siger Annalena Baerbock.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.