Biden markerer troskab over for Polen i historisk møde med Duda

WASHINGTON

Med et stop kort før sin hjemrejse til USA valgte den amerikanske præsident, Joe Biden, lørdag at besøge Polens hovedstad, Warszawa, i endnu et forsøg på at markere en rød linje over for Rusland og dets leder, Vladimir Putin.

Besøget sker, efter at den amerikanske præsident på en historisk rejse til Europa de seneste dage har forsøgt at forstærke enigheden blandt Nato- og EU-landene, efter Ruslands brutale angreb på Ukraine begyndte i sidste måned.

I en tale i Polen lørdag understregede Joe Biden endnu engang, at Nato og USA står sammen mod Rusland. Talen vil formentlig især blive kendt for en sætning. Den vender vi tilbage til. Først skal vi se på krigens gang de sidste 24 timer.

Fredag rykkede krigen ind i en ny fase, efter Ruslands forsvarsministerium meddelte, at russisk militær nu vil koncentrere sin indsats om at befri den såkaldte Donbas-region i det østlige Ukraine, hvor pro-russiske separatister de seneste år har kæmpet for at løsrive sig.

De seneste dage har Ruslands militær mødt kraftig modstand langs indgangen til flere af de store byer i Ukraine. Problemer med at få forsyninger frem til tropperne samt dårlig moral ser ud til at have presset den russiske militærledelse til at omgruppere sin indsats til et mere begrænset område af Ukraine.

Særligt byerne Kyiv og Kharkov har trods heftige bombardementer gjort modstand, og i havnebyen Kherson i det sydlige Ukraine tæt på Krim-halvøen var der natten til lørdag dansk tid meldinger om, at Ruslands militær havde mistet store dele af kontrollen over byen.

»Vi har set rapporter om modstand her i områder, der tidligere ser ud til at have været under russisk kontrol. Vi kan ikke med sikkerhed bekræfte, hvem der præcis har kontrollen over Kherson, men på dette tidspunkt ser det ikke ud til, at byen er under robust russisk kontrol,« udtalte en talsmand fra det amerikanske forsvarsministerium allerede sent fredag aften dansk tid.

Alligevel advarer den russiske militæranalytiker Pavel Luzin om, at den russiske udmelding om, at militæret nu vil omgruppere sin indsats til den østlige Donbas-region, kan være en skinmanøvre for at lancere en ny offensiv andre steder i landet.

»Man kan se det som et signal om, at vi (Rusland, red.) ikke længere insisterer på at afvikle Ukraine. Men jeg ser det snarere som en afledningsmanøvre,« udtalte han fredag til avisen New York Times.

Presser USA

I Polen mødtes USA’s præsident lørdag med Polens præsident, Andrzej Duda, der internt har forsøgt at presse USA til at levere et mere omfattende arsenal af militærudstyr for at hjælpe ukrainerne med at bekæmpe russerne på den anden side af grænsen.

Bl.a. vakte det opsigt, da Polen tidligere på måneden foreslog at overdrage et mindre antal MIG-29-kampfly til Ukraine, så landet kunne bekæmpe Ruslands bombefly over Ukraine. Forslaget vakte kritik i Washington, idet Rusland ville kunne tolke en overdragelse af kampflyene som en decideret krigserklæring fra Natos side mod landet.

Men foran præsidentpaladset i Warszawa lørdag udtalte Joe Biden atter en gang stødte til Polen:

»Vi anser artikel 5 som en hellig forpligtelse,« sagde han med henvisning til den såkaldte broderskabsed i Nato, der betyder, at et angreb på et Nato-land er et angreb på hele alliancen.

»Det er ikke noget, vi sådan bare smider væk,« sagde han, mens han stod side om side med den polske præsident Andrzej Duda.

Her udtalte Duda også, at Polen lige nu føler »en udtalt trussel« pga. Ruslands aggressioner. Af samme grund har Polen ifølge Pawel Soloch, der er leder af det polske nationale sikkerhedskontor, presset på for at accelerere sine våbenindkøb af missiler og såkaldte F-35-kampfly samt kampvogne fra USA.

»Helt overordnet vil vi have en nagelfast garanti for, at USA leverer inden for rammerne af Nato-alliancen,« udtalte Pawel Soloch fredag til nyhedsbureauet Reuters og fortsatte:

»Særligt her i forhold til Polen og de andre lande i regionen. Hvis der kommer et angreb på Polen, skal USA forsvare Polen,« sagde han.

Lørdag diskuterede Biden og Duda også det mere og mere presserende flygtningespørgsmål. Ifølge tal fra FN er over 3,5 mio. ukrainere flygtet ud af Ukraine. Godt 2 mio. er havnet i Polen, der dermed står for langt den største del af den humanitære indsats over for de mange strandede indbyggere fra det krigshærgede land.

Alene i Warszawa har man modtaget over 300.000 flygtninge, hvilket har skabt store problemer, udtalte byens borgmester, Rafal Trzaskowski, forleden til Washington Post.

»Vi vil gerne hjælpe alle dem, der har brug for det, men hvor mange børn kan vi få plads til i vores skoler? Hvordan kan vi gøre det sådan, at vores sundhedssystem ikke bryder sammen,« spurgte han i interviewet.

Selv har USA nu lovet at tage imod op mod 100.000 flygtninge fra Ukraine. Det sker, efter Det Hvide Hus er blevet kraftigt kritiseret i USA for at gøre for lidt for at give plads til de mange ukrainske flygtninge, hvoraf flere har familie i landet.

Også lørdag advarede den tidligere russiske præsident og formand for Ruslands sikkerhedsråd Dmitri Medvedev om, at Rusland er parat til at anvende atomvåben, hvis det føler sin eksistens truet. Det skete forud for en historisk tale lørdag af præsident Joe Biden på kongeslottet i Warszawa.

I talen udtalte Joe Biden, at Vladimir Putin har »kvalt demokratiet«, ligesom han lagde op til historisk kamp mod verdens despoter og kaldte den russiske leder en bøddel:

»Vesten er stærkere og mere samlet end nogensinde før. Rusland har formået at gøre noget, som jeg er sikker på ikke var meningen. Demokratiet er blevet styrket,« udtalte han med henvisning til Nato, EU og USA.

Og så sagde han de berømte ord, som formentlig vil blive vendt og drejet de næste dage:

»For Guds skyld. Denne mand kan ikke blive siddende ved magten«.

Kort tid efter understregede Det Hvide Hus ifølge Reuters, at det ikke skal forstås som en opfordring til at vælte Putin, men at han ikke skal tillades at udøve magt over sine naboer.