Australien varsler diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina

Australien sender ikke officielle repræsentanter til vinter-OL. USA og New Zealand har meldt det samme ud.

Artiklens øverste billede
Australiens premierminister, Scott Morrison, siger ifølge Reuters, at den kinesiske regering ikke har gjort nogen forsøg på at reagere på flere problemstillinger, som Australien har rejst. Landet vil ikke sende officielle repræsentanter fra regeringen, når Kina afholder vinter-OL til februar, har Morrison meddelt. Arkivfoto: Henry Nicholls/Reuters

Officielle repræsentanter fra Australiens regering vil ikke blive sendt til vinter-OL i Beijing i februar 2022.

Det fortæller landets premierminister, Scott Morrison, onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen skyldes ifølge Morrison Australiens vanskeligheder med at genåbne diplomatiske kanaler med Kina for at diskutere påståede krænkelser på menneskerettigheder i den kinesiske provins Xinjiang.

Og derudover Beijings tiltag med at forsinke og blokere importer af australske varer.

Dog gælder boykottet ikke atleter, tilføjer han.

En talsmand for Kinas udenrigsministerium, Wang Wenbin, er ifølge NTB ikke synderligt imponeret og kalder den australske boykot for ”politisk positionering”.

- Ingen har inviteret australske repræsentanter til OL, og ingen bekymrer sig, om de kommer, siger Wang Wenbin.

Mandag kom USA med samme melding som Australien.

Xinjiang er den provins i Kina, hvor befolkningsgruppen uighurerne bor.

Uighurerne, der hovedsageligt er sunnimuslimer, er af Kina blevet beskyldt for at stå bag en terrorkampagne. Kina beskyldes for at stå bag massefængslinger, masseovervågning og undertrykkelse af gruppen.

Atleter fra USA vil fortsat deltage. Tirsdag oplyste New Zealands vicepremierminister, Grant Robertson, at landet ikke vil sende repræsentanter for landets regering til vinter-OL, skrev Reuters.

Det skyldes coronakrisen.

Grant Robertson tilføjede, at beslutningen ikke er taget på grund af USA’s varsel om en diplomatisk boykot.

Efter Australiens udmelding har Kinas ambassade i landet opfordret Australiens regering til i stedet at tage skridt i retning af at skabe gunstige betingelser for en forbedring af båndene.

- Australiens beslutning om ikke at sende officielle repræsentanter til vinter-OL i Beijing er i direkte modstrid med landets officielle udtalelser om et såkaldt håb om et forbedret forhold mellem Kina og Australien, lyder det ifølge Reuters i en tekst lagt på ambassadens hjemmeside.

Meldingerne fra landene kommer, samtidig med at sagen om den 35-årige kinesiske tennisspiller Peng Shuai har fået stor international opmærksomhed.

I november skrev hun på sociale medier om, hvordan hun var blevet tvunget til sex af Kinas tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli.

I tre uger efter beskyldningerne blev hun ikke set offentligt, og internationalt var der bekymring for hendes velvære.

21. november fik Thomas Bach, præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lov til at gennemføre et videoopkald med tennisspilleren.

Her forsikrede hun, at hun var i sikkerhed og havde det godt.

I torsdags fortalte IOC, at endnu et videomøde havde fundet sted. Efter videomødet gav IOC udtryk for samme bekymring for Peng Shuais velvære, som WTA, kvindernes internationale tennisforbund, har gjort.

WTA har valgt at suspendere alle sine turneringer i Kina.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.