Biden kalder metanløfte fra knap 90 lande en gamechanger

Metan er en af de lavest hængende frugter i klimakampen. Derfor er det et vigtigt at sætte ind, mener EU-chef.

Artiklens øverste billede
Joe Biden kalder metan-aftale for afgørende for at bekæmpe klimaforandringer. Foto: Brendan Smialowski/AFP

Det er et afgørende skridt i kampen for klimaet, at knap 90 lande i verden har skrevet under på en pagt om at mindske udledningen af den stærke drivhusgas metan med 30 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 2020.

Sådan lyder beskeden fra EU-Kommissions formand, Ursula von der Leyen, og USA’s præsident, Joe Biden, der tirsdag ved klimatopmødet COP26 i Glasgow bekræfter, at pagten nu er underskrevet af næsten 90 lande, og at flere strømmer til.

Joe Biden kalder pagten en ”gamechanger”.

Han mener, at det at mindske udledningen af metan er et af de vigtigste redskaber i kampen for at holde målet om temperaturstigninger på højst 1,5 grader i live.

Og han tror, at USA vil mindske udledningen af metan med endnu mere end aftalt i pagten.

Ursula von der Leyen forklarer, hvorfor netop metan er et fokus for USA og EU, som sammen er initiativtagere bag pagten.

- Metan er en af de gasser, som vi hurtigst kan mindske udledningen af. At mindske udledningen af metan er en af de bedste ting, vi kan gøre for at bekæmpe klimaforandringer.

- Det er den lavest hængende frugt, siger hun på et pressemøde.

Ifølge FN’s Miljøprogram kan der hentes store klimagevinster på kort sigt ved at bringe udslip af metan ned.

Metan er en stærk drivhusgas. Den er cirka 80 gange mere potent end CO2 over 20 år.

Metanet strømmer ud i atmosfæren fra udvinding af olie og gas og fra lossepladser og risdyrkning.

Den nye pagt, The Global Methane Pledge, blev første gang annonceret i september.

Den omfatter nu halvdelen af de 30 største metanudledere i verden. Disse tegner sig for to tredjedele af den globale økonomi.

Blandt de nye underskrivere er Brasilien. Landet er blandt verdens fem største udledere af metan.

Kina, Rusland og Indien, der også ligger i top fem, har ikke skrevet under på pagten.

Siden pagten første gang blev annonceret i september, har USA og EU arbejdet på at få verdens største metanudledere til at tilslutte sig.

I sidste uge var der omkring 60 underskrivere mod altså næsten 90 nu.

Selv om det ikke er en del af de formelle FN-forhandlinger, kan metanløftet ifølge nyhedsbureauet Reuters være blandt de vigtigste resultater fra COP26.

En FN-rapport konkluderede i maj, at markante nedskæringer i metanudledningerne i dette årti kan afværge 0,3 grader af den globale opvarmning i 2040’erne.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.