Frankrig kræver betaling fra Storbritannien for at holde migranter tilbage over Kanalen
Den franske indenrigsminister understregede lørdag behovet for en ny aftale mellem Storbritannien og EU om migrantbølgen over Den Engelske Kanal. Storbritannien påstår, at Frankrig gør for lidt for at stoppe migranterne, mens Frankrig mener, at England ikke bidrager nok til opgaven.
Der har længe ulmet en strid mellem Storbritannien og Frankrig omkring de tusindvis af bådflygtninge og migranter, der forsøger at krydse den Engelske Kanal og som hober sig op i lejre langs flere franske kystbyer.
Ifølge BBC viser tal fra det britiske indenrigsministerium at mere end 18.000 mennesker har krydset Den Engelske Kanal i 2021, hvilket er rekordhøjt og mere end en fordobling i forhold til det samlede antal for hele 2020. Alene fredag og lørdag samlede den britiske kystvagt i alt 1.115 personer op fordelt på 40 gummibåde.
I juli gik briterne med til at betale 465 mio. kr. til Frankrig i perioden 2021-2022 for at finansiere styrkelsen af den franske retshåndhævelse ved kysterne til gengæld for at modtage færre migranter.
Ifølge aftalen fra juli gik Frankrig med til at fordoble antallet af patruljer mod at få en økonomisk kompensation fra London. Men bølger af bådflygtninge fra Frankrig henover sommeren har fået den britiske indenrigsminister, Priti Patel, til at beskylde Frankrig for at gøre alt for lidt for at forhindre, at migranterne når ud på vandet.
»Samarbejdet med franskmændene har ledt til næsten 300 anholdelser, 65 sigtelser og hindret mere end 13.500 krydsninger i år. Men da flere hundrede mennesker dagligt risikerer deres liv og krydser kanalen, bliver begge parter nødt til at gøre mere,« siger en talsperson fra det britiske indenrigsministerium til BBC søndag.
Det fik i september Priti Patel til at varsle, at pengene vil blive helt eller delvist tilbageholdt, hvis franskmændene ikke tager sig sammen.
Men den franske indenrigsminister Gérald Darmanin understregede under et besøg lørdag i byen Loon-Plage, der ligger ud til den engelske kanal og som oplever migrantkrydsninger dagligt, behovet for en ny migrationsaftale mellem EU og Storbritannien, da Frankrig ifølge ham endnu ikke har modtaget det pengebeløb, som briterne lovede.
»Vi bliver nødt til at forhandle en ny traktat vedrørende krydsninger af Kanalen, da Michel Barnier ikke gjorde det, da han forhandlede Brexit, hvilket binder os om migrationsspørgsmål,« sagde Gérald Darmanin ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den franske EU-politiker Michel Barnier, der nu opstiller til det kommende præsidentvalg i Frankrig, var leder af Europa-Kommissionens taskforce for relationer til Storbritannien i perioden 2019-2021.
»Det har jeg meddelt den britiske regering, og vi afventer dens svar for at indlede disse diskussioner,« tilføjede Gérald Darmanin og lovede, at Frankrig vil gennemføre projektet, når landet overtager det halvårlige formandskab for EU i januar.
Den franske indenrigsminister var under sit besøg ved kanalbyen heller ikke enig i Priti Patels påstand om, at landet gør for lidt.
Gérald Darmanin oplyste, at Frankrig i løbet af de seneste tre måneder har stoppet 65% af de forsøgte krydsninger af kanalen, mod 50% i perioden før. Derimod mente han, at briterne mangler at betale det, den britiske indenrigsminister lovede i sommer.
»Den britiske regering har endnu ikke betalt det, de lovede os. Vi beder briterne om at holde deres løfte om finansiering, da vi stadig opretholder grænsen for dem, og har gjort det i over 20 år«, sagde Gérald Darmanin lørdag, der understregede, at Frankrig er »Storbritanniens allierede«, men »ikke deres vasal«.
Frankrig har i de seneste år investeret store summer i at skærpe sikkerheden omkring havnen i Calais og indkørslen til tunnelen under Kanalen. Det har gjort det meget vanskeligere end tidligere at komme illegalt om bord på en lastbil, så i stedet sætter migranter i voksende tal livet på spil i små og ofte synkefærdige både.
Men menneskesmuglerne er altid parat med et nyt svar. Og belært af erfaringerne på Middelhavet sørger de nu for at sætte så mange både i vandet samtidig, at det er svært, om ikke umuligt, for franske gendarmer at overvåge alle strande og stoppe dem alle.
På et enkelt døgn i august reddede eller pågreb de britiske myndigheder 828 personer i over 30 forskellige mindre både, mens de franske myndigheder samme dag stoppede ti både med 193 migranter.