Fortsæt til indhold
International

Unicef estimerer, at 100 børn er forsvundet efter vulkanudbrud i DR Congo

Vulkanudbruddet har indtil videre kostet 30 personer livet.

Siden vulkanen Nyiragongo nær byen Goma i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) gik i udbrud sent lørdag aften, er mere end 500 huse blevet begravet i lava. Unicef vurderer, at flere end 100 børn savnes, efter at være blev adskilt fra deres forældre i udbruddet.

Det skriver BBC.

30 personer har indtil videre mistet livet i udbruddet, der særligt ramte et nordligt distrikt af Goma. Dronevideo fra stedet viser, hvordan et stort område er begravet i lava, mens indbyggerne leder efter deres hjem og savnede.

Flere tusinde indbyggere flygtede mod Rwanda, da vulkanen brød ud. Foto: Moses Sawasawa / AFP)

Det er ikke forsøgte gang, at Nyiragongo går i udbrud og sender tusinde på flugt. I 2002 mistede flere end 250 indbyggere livet, mens 120.000 blev hjemløse, da lavaen nåede store dele af det sydlige Goma.

Ved dette udbrud flygtede mange derfor i sikkerhed over grænsen til Rwanda. Ifølge myndighederne i nabolandet krydsede omkring 8.000 mennesker over grænsen natten efter, at vulkanen var gået i udbrud.

En kvinde leder krydser en mark begravet i lava. Foto: Moses Sawasawa / AFP

Der var dog positive nyheder allerede søndag morgen.

»Denne morgen er lavaen fra Nyiragongo stoppet. De fleste evakuerede congolesere kan vende hjem,« lød det i et tweet fra Rwandas Beredsskabsministerium.

Nyiragongo ligger 10 km fra Goma, og inden lavastrømmen stoppede, nåede lavaen Goma lufthavn, der ligger i udkanten af byen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har det lokale Røde Kors modtaget 735 anmodninger om hjælp til at finde forsvundne børn.

Artiklens emner
Vulkan