• Opdateret 11/11/2020 kl. 07:37

Facebook tager nyt skridt i kampen mod selvmordsopslag

Ny teknologi skal sikre, at flere opslag, der tilskynder selvskade og selvmord, bliver opdaget på Instagram.

Artiklens øverste billede
Det er specielt på det sociale medie Instagram, der er et billedebåret medie, at Facebook oplever problemer med opslag om selvmord og selvskade. I årets første tre måneder fjernede Facebook 1,3 millioner opslag på i Instagram, som ifølge mediet relaterede sig til selvmord og selvskade. Foto: Dado Ruvic/Reuters

I denne uge tager Facebook, der ejer Instagram, ny teknologi i brug i Danmark.

Teknologien, som selskabet allerede bruger udenfor EU, skal finde frem til flere opslag som opildner til selvskade og selvmord på specielt det sociale medie Instagram.

- Den nye AI teknologi (kunstig intelligens red.) kan finde flere ting, end den teknologi vi har brugt indtil nu.

- Det har krævet nogle diskussioner med datatilsynene i Europa at få opbakning til at rulle teknologien ud, siger Martin Ruby, der er politisk chef for Facebook i Norden.

Den nye teknologi kigger ikke kun på et billede eller video, men også på tekst og kommentarer til et opslag.

På den måde kan en bro eller et højhus, der i sig selv ikke signalerer selvskade, få lamperne til at blinke, hvis teksten eller kommentarerne signalerer noget med selvmord.

- Vi tager ikke alt indhold med selvskade og selvmord ned. Det skal være muligt for mennesker, at snakke om svære emner på sociale medier.

- Det skal ligeledes være muligt at lave støttende fællesskaber, hvor man kan bakke op af hinanden, siger Martin Ruby.

Den kunstige intelligens vil, hvis den finder et opslag, der bryder med Facebooks regler om selvskade og selvmord, gøre opslaget mindre synligt.

Blandt andet ved at fjerne det fra Instagram Explore, hvor Instagram anbefaler indhold til brugerne.

I situationer, hvor teknologien er ”yderst sikker på”, at et opslag bryder reglerne, vil opslaget blive fjernet efter 24 timer.

De 24 timer giver familie og venner tid til at reagere på et selvmordsbrev eller lignende, før opslaget forsvinder.

Facebook har ikke hidtil måtte anvende teknologien i Europa, men får nu lov, efter diskussion med datatilsynet i Irland som Facebook juridisk hører under i Europa.

Facebook oplyser, at man ikke skanner beskeder for selvmord eller selvskadende indhold af hensyn til privatlivet

I februar viste dokumentaren ”Døde pigers dagbog” på DR, hvordan især unge sårbare kvinder i et lukket netværk på Instagram deler billeder af selvskade og selvmordsrelaterede opslag.

Dengang sagde Instagram, at det ville blive bedre til at fjerne opslag med selvskade.

I august kunne DR dog dokumentere, at der forsat var selvmordsindhold på Instagram, og at der stadig blev lagt nyt skadeligt indhold op.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.