En sikker coronastrategi ser ud til at sikre Ardern genvalg

New Zealands premierminister har været populær for sin håndtering af pandemien. Lørdag kan hun blive genvalgt.

Artiklens øverste billede
Jacinda Ardern søger genvalg som New Zealands premierminister. Her ses hun på valgdagen 17. oktober. Foto: Michael Bradley/Ritzau Scanpix

Newzealænderne er lørdag gået til stemmeurnerne ved landets parlamentsvalg.

Valget står mellem den konservative Judith Collins og den siddende premierminister, Jacinda Ardern.

Ardern har været yderst populær under coronakrisen, og foreløbige målinger ser ud til at sikre hende endnu en treårig valgperiode som regeringsleder i østaten.

Hendes parti, Labour, får efter alt at dømme også et solidt løft i stemmetallet.

Fremgangen kan endda blive så stor, at partiet kan danne regering alene. Sker det, vil det være første gang, siden New Zealand skiftede valgsystem i 1996.

Dørene til valglokalerne åbnede klokken 09 lokal tid (klokken 22 fredag dansk tid). Et rekordstort antal vælgere har allerede afgivet deres stemme på forhånd.

Ifølge landets valgkommission har knap to millioner borgere ud af 3,5 millioner stemmeberettigede brevstemt inden valgdagen.

Valgstederne lukker klokken 19 lokal tid, hvorefter valgkommissionen forventes at offentliggøre foreløbige resultater.

Valget er blevet udskudt en måned efter nye coronatilfælde dukkede op i landets mest folkerige by, Auckland. Det førte i august til en nedlukning af byen.

New Zealand, der har en befolkning på omkring fem millioner indbyggere, har i øjeblikket nul registrerede smittetilfælde i samfundet.

Alle smittede personer er således i karantæne på hoteller.

Landet er derfor et af få steder i verden, hvor folk ikke er forpligtet til at bære maske eller holde afstand.

New Zealand lukkede hurtigt og resolut ned i foråret med nogle af verdens strengeste restriktioner. Det har betydet, at østaten kun har registreret 25 coronadøde under pandemien.

Modsat resten af verden er dagligdagen næsten normal i New Zealand, og det har været med til at give premierministeren den store opbakning i meningsmålingerne.

I et forsøg på at tiltrække stemmer hævder Arderns konservative modstander, Judith Collins, at hun vil være bedre til at få den hårdt ramt økonomi tilbage på rette spor.

Under parlamentsvalget stemmer newzealænderne også om at legalisere cannabis.

Hvis det stemmes igennem, vil New Zealand som blot det tredje land i verden tillade brug og salg af cannabis.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.