Disse fem kriser vender tilbage med fuld styrke efter coronakrisen
De konflikter og store udfordringer, som dominerede, før coronaen meldte sig, er ikke forsvundet eller løst. De vender tilbage igen – flere af dem endda i tilspidset form. Her er fem af de største og et bud på, hvordan det kan gå.
Udsigt til nyt atomkapløb
I de senere år har USA trukket sig fra flere bærende aftaler om våbenkontrol. Det gælder den berømte INF-aftale om forbud mod landbaserede mellemdistanceraketter, indgået i 1987 af præsidenterne Reagan og Gorbatjov. Det gælder atomaftalen med Iran, og forleden trak USA sig også fra Open Skies-aftalen om ret til overflyvning…

