I Storbritannien foreslår forskere at smitte unge mennesker med coronavirus i kampen for vaccine

Det er egentlig ret paradoksalt.

Landenes omfattende lockdown-indsatser for at inddæmme coronavirus og dermed undgå smitteskæder, overbelastede sygehuse og store dødstab kan være det, der står i vejen for, at verden får en vaccine så hurtigt som muligt.

Det problem forudsagde professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen allerede tilbage i midten af april, da der var forlydender om, at britiske forskere håbede - hvis alt gik vel - på at have en vaccine klar mod coronavirus allerede til september.

»Det nuværende lockdown kan ramme vaccineforskerne, fordi de for at kunne afprøve en vaccine har brug for en infektion af vist og stort omfang. Hvis infektionen er begrænset – eller overstået – kan det være svært at dokumentere effekten,« forklarede Allan Randrup Thomsen til Jyllands-Posten dengang.

Altså kort sagt; hvis der ingen syge er, er der heller ingen at teste en vaccine på.

Men paradokset forsøger en række britiske forskere nu at løse.

Ifølge det britiske medie The Guardian foreslår en række forskere nu, at man inficerer raske, unge mennesker i 25-års alderen med coronavirus for at sikre sig, at man har nok personer at teste om en potentiel vaccine virker.

Lige nu er proceduren ifølge mediet, at vaccine gives til forsøgspersoner, der er raske, hvorefter forskerne så skal vente på, at vedkommende bliver smittet med coronavirus, for så at se om vaccinen har en effekt.

Men det kan blive svært, hvis der ikke er ret meget smitte i samfundet, fastslår professor ved Warwick University Medical School, Lawrence Young, der er en af fortalerne for den kontrollerede smitteform.

»Der vil ikke være nok mennesker, der udskiller virus, som vil være i kontakt med forsøgspersonerne i et vaccineprojekt. Det vil simpelthen ikke virke,« advokerer Lawrence Young.

Han understreger, at den forsætlige smitning ikke skal sættes i værk endnu. Og når – eller hvis – det sker, skal det foregå i specialindrettede og overvågede faciliteter.

»Før vi begynder på sådanne forsøg, skal vi have udviklet en effektiv behandling – anti-virus medicin måske – som kan bruges i de få tilfælde, hvor tingene går helt galt,« forklarer han og anerkender dermed, at forsøgspersonerne løber en måske dødelig risiko ved at lade sig smitten i kampen for en vaccine.

Den bekymring er netop afgørende for immunolog ved Edinburgh University, professor Eleanor Riley.

»Ingen af de kriterier kan vi endnu møde for covid-19, og jeg vil blive meget bekymret , hvis jeg hørte, at sådanne forsøg bliver planlagt,« siger hun til mediet.

Midt i mellem de to står doktor Jonathan Ives fra Center for Etisk Medicin på Bristol University.

»Vi vil bede raske mennesker om, at risikere deres helbred og liv for samfundets gode. Men på den ene side ville den risiko kunne fremskynde vaccineudviklingen og redde mange, mange liv,« siger han og fastslår, at beslutningen om et sådan forsøg skal afvejes meget nøje.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er ikke afvisende overfor, at kontrolleret smitte er en vej, forskere bør overveje at gå.

Tværtimod udgav WHO i starten af maj en række retningslinjer til brug af lande, hvis de overvejer at teste vaccine ved at smitte raske.

I retningslinjerne fastslår organisationen, at forsøg med såkaldt »kontrolleret smitte af mennesker« kan »således måske ikke blot fremskynde COVID-19-vaccineudviklingen, men også gøre det mere sandsynligt, at vaccinerne i sidste ende mere effektive.«

Her understeger de desuden, at forsøgspersonerne bør være unge i alderen 18-30 år som en del af i alt otte kriterier, som man tilskynder forskere at leve op til.

Verden over ræser forskere i kapløbet om at blive de første, der finder en vaccine.

I Indien har vaccineproducenten Serum Institute of India sammen med Oxford University besluttet at påbegynde produktionen af en vaccinen allerede inden, der forelægger håndfaste beviser på, at den rent faktisk virker.

»Vi venter ikke på, at forsøgene er overstået i september i Storbritannien for derefter gå i gang med en produktion. For at få et forspring har vi besluttet for egen regning og risiko at have doser nok klar, hvis forsøgene falder heldigt ud,« forklarede administrerende direktør i Serum Institute Adar Poonawalla til en række indiske medier.