Overblik: Aktuelle corona-dødstal for udvalgte hotspots
Verdens øjne er rettet mod USA, der har registreret rekordmange coronarelaterede dødsfald det seneste døgn.
Dødstallet som følge af coronaviruspandemien er torsdag morgen over 136.000. I det seneste døgn har USA registreret rekordmange coronarelaterede dødsfald.
Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande.
Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 torsdag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere.
Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 onsdag og 24 timer frem.
Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.
- USA: 30.844 døde i alt (9,4). 4852 døde på 24 timer (+103,5 procent).
- Italien: 21.645 døde i alt (35,9). 578 døde på 24 timer (-4,0 procent).
- Spanien: 18.812 døde i alt (40,1). 587 døde på 24 timer (+17,6 procent).
- Storbritannien: 12.868 døde i alt (19,3). 761 døde på 24 timer (-2,2 procent).
- Tyskland: 3804 døde i alt (4,3). 309 døde på 24 timer (+2,6 procent).
- Sverige: 1203 døde i alt (11,8). 170 døde på 24 timer (+49,1 procent).
- Danmark: 309 døde i alt (5,3). 10 døde på 24 timer (-28,6 procent).
- Hele verden: 136.938 døde i alt (1,8). 10.381 døde på 24 timer (+50,6 procent).
Kilde: Johns Hopkins University.