EU-ledere udskyder den sværeste corona-beslutning

BRUXELLES

Efter mere end seks timers videokonference endte EU’s stats- og regeringschefer med at udskyde det helt store spørgsmål om, hvordan Europas økonomi skal komme gennem coronakrisen.

Efter store uenigheder om, hvordan en solidarisk EU-finansiering kan hjælpe de økonomisk mest pressede lande, endte statsminister Mette Frederiksen og kollegerne med at sende spørgsmålet retur til deres finansministre, der skal forsøge at komme med en plan »inden for to uger«.

Coronavirussen har uheldigvis foreløbig især ramt Italien, Spanien og Frankrig, der i forvejen er mere forgældede end de nordlige EU-lande. Fra syd er der nu et stort ønske om, at der udstedes nye ”coronabonds”, EU-obligationer, der kan sælges med sikkerhed i hele eurozonens økonomi og give dem midler til at komme gennem krisen, hvor den økonomiske vækst ventes at blive slagtet i år.

Men coronabonds afvises af de rigeste lande med Tyskland og Holland i front. De mener i stedet, at krisen skal afværges ved at give lande corona-adgang til den eksisterende Europæiske Stabilitetsmekanisme, der er en fond på 500 mia. euro, som kan belånes. Hvilke betingelser landene i syd skal opfylde for at få adgang til den, er foreløbig uklart.

Videotopmødet endte uden forløsning med en erklæring, som Hollands premierminister, Mark Rutte, betegnede som »laveste fællesnævner«.

»Teksten er lidt overfladisk, men det er det bedste, vi kunne nå frem til,« sagde han om udtalelsen, der på dette punkt lød:

»På dette tidspunkt opfordrer vi Eurogruppen til at forelægge forslag for os inden for to uger. Disse forslag bør tage højde for den hidtil usete karakter af covid-19-chokket, der berører alle vores lande, og vores indsats vil om nødvendigt blive intensiveret med yderligere foranstaltninger på inklusiv vis i lyset af udviklingen og med henblik på at levere en mere omfattende indsats.«

Exitstrategi fra krisen

Mere klarhed var der i forhold til arbejdet med tiden efter krisen.

På to punkter enedes regeringscheferne om at sætte konkret arbejde i gang, og de annoncerede, at de har tænkt sig at følges ad, når tiden kommer til, »at vi kan vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst«.

»Dette vil kræve en koordineret exitstrategi, en samlet genopretningsplan og hidtil usete investeringer,« hedder det i udtalelsen, der beder EU-Kommissionen begynde at se på en plan.

Også i forhold til at ruste Europa til fremtidige kriser af corona-karakter sættes der arbejde i gang. Krisen har åbenbaret en række problemer med bl.a. krisehåndtering og beholdninger af strategisk vigtigt medicinsk udstyr.

»Vi må også trække på alle erfaringerne fra den nuværende krise og begynde at reflektere over vores samfunds modstandsdygtighed, når de rammes af sådanne begivenheder. I den forbindelse er tiden inde til at indføre et mere ambitiøst og vidtrækkende krisestyringssystem i EU,« konstaterer regeringscheferne.