Kommissærer under mistanke
En lang række kommissærkandidater har omdiskuterede sager med i bagagen. Samtidig tyder intet på klassiske politiske "fredningsaftaler" i det nye Europa-Parlament. Det hele gør den kommende hørings- og godkendelsesproces mere uforudsigelig end sædvanligt. Selv chefen, Ursula von der Leyen, ankommer med en møgsag på slæb.
BRUXELLES
Det kan blive blodigt, når Margrethe Vestager og resten af den nye EU-kommission de kommende uger skal kæmpe for den endelige godkendelse i Europa-Parlamentet.
Dels fordi der efter parlamentsvalget i maj ikke er dannet nogen fast flertalskonstellation mellem de største partier. Det har der været tidligere, hvor de store partier groft sagt kunne…