Annonce
International

Trumps "lortesteder" svarer igen: Racistisk og forkasteligt

Præsident Donald Trump nægter selv at have kaldt Haiti og afrikanske lande for "lortesteder".

"Fornærmende", "racistisk" og "forkasteligt".

USA's præsident, Donald Trump, får ikke mange pæne ord med på vejen fra Haiti og en række afrikanske lande, efter at han ifølge flere medier har omtalt dem som "shitholes" eller "lortesteder" på dansk.

Regeringen i Haiti er "dybt chokeret og krænket" over omtalen, hedder det i en udtalelse.

FN kritiserer Donald Trumps "lortelande"-kommentar: »Der er intet andet ord for det end racistisk«

- Disse fornærmende og forkastelige udtalelser reflekterer på ingen måde de værdier som visdom, selvbeherskelse og dømmekraft, der skal kultiveres hos enhver politisk autoritet, lyder det i en udtalelse fra regeringen.

Kommentarerne "reflekterer et komplet fejlagtigt og racistisk syn på det haitiske samfund", tilføjes det.

Den Afrikanske Union kritiserer også Donald Trump, som selv afviser at have brugt ordet.

Unionen er "rent ud sagt alarmeret" over præsidentens kommentarer.

- Kigger man på den historiske virkelighed, hvor mange afrikanere ankom til USA som slaver, går den her udtalelse stik imod al accepteret opførsel og praksis, udtaler talsperson Ebba Kalondo.

Trump afviser lorteland-udtalelse: Sådan sagde jeg ikke

Botswanas regering har også reageret på kommentaren. Den er "forkastelig og racistisk".

Samtidig har regeringen indkaldt USA's ambassadør, som skal stå skoleret og afgive en forklaring.

Og Sydafrikas regerende parti, ANC, som blandt andet Nelson Mandela har stået i spidsen for, kalder Trumps udtalelser for "ekstremt fornærmende".

Med i koret er også Ugandas minister for internationale relationer, Henry Okello Oryem. Han kalder kommentarerne "uheldige og beklagelige".

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her