Storbritannien får lov at blive blandt de øvrige EU-lande
Et sted i Europa får briterne lov at blive. Men der kommer en grænse rundt om dem, siger direktøren for det hele.
BRUXELLES — Trods store frustrationer og mange forbandelser er der nu langt om længe lidt godt nyt for den andel af det britiske folk, der begræder brexit, bruddet med Europa og udsigten til en fremtid uden for fællesskabet:
Storbritannien kan forblive i Europa. Mini-Europa, forstås.
Jeg var skuffet over brexit-beslutningen, for EU har så meget godt at tilbyde, og nu sender de sig selv ud, uden at de har tænkt konsekvenserne igennem.Thierry Meeus, ejer af Mini-Europa
Modelparken, der for foden af det mægtige Atomium ved Bruxelles siden…