Fortsæt til indhold
International

Ét emne optager alle på Afrika-topmøde – og det vil EU helst undgå

Europas samarbejde med Afrika handler meget om at bekæmpe migration. Men det må ikke stjæle billedet på dagens topmøde, siger en EU-kommissær.

BRUXELLES — Tidligere på måneden bragte tv-stationen CNN optagelser af, hvordan migranter i Libyen angiveligt blev solgt som slaver til markarbejde for 400 dollars. Optagelserne udløste fordømmelse fra FN og gadedemonstrationer i Paris. I denne uge fulgte DR op med billeder af kvindelige migranter, der handles til prostitution – ligeledes i Libyen.