Organisation: 300 civile mænd er henrettet af Malis militær

Ifølge menneskerettighedsorganisation har Malis militær og russisktalende soldater henrettet civile i landet.

Omkring 300 civile mænd i Mali blevet henrettet af Malis militær.

Det skriver menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) i en rapport.

Det skulle være sket fra 27. til 31. marts i byen Moura i regionen Mopti, der er et kendt tilholdssted for militante islamister i landet.

- Episoden er den værste grusomhed, der er rapporteret fra Malis årelange væbnede konflikt, skriver HRW i rapporten.

Ifølge militæret i det vestafrikanske land var der dog tale om en professionel og vellykket operation, hvor terrorister blev dræbt.

Militæret har tidligere meldt ud, at mere end 200 blev dræbt i operationen.

- Den fulde kontrol over lokationen gjorde det muligt at søge, identificere og udpege terrorister klædt ud og gemt blandt den civile befolkning, lyder det fra Malis militær.

Men ifølge øjenvidner i HRW’s rapport samlede maliske og russisktalende soldater flere hundrede ubevæbnede mænd og holdt dem fanget under solen i fem dage, hvorefter de blev tilfældigt udvalgt til henrettelse om natten.

Det skete efter en indledende skududveksling mellem soldaterne og terrorister, hvor både soldater, terrorister og civile blev dræbt.

Ifølge vidnerne var der flere hvide soldater blandt de maliske styrker, som talte et fremmedsprog.

Og flere kilder fortæller til HRW, at over 100 russisktalende mænd var en del af operationen.

Der har tidligere været meldinger om, at russiske soldater fra den private russiske hær af lejesoldater kendt som Wagner-gruppen er til stede i Mali.

Sahel-regionen i Afrika, hvor Mali ligger placeret, har i mange år været præget af jihadister.

Derfor har der siden 2013 været en FN-mission i landet, hvor Danmark deltog fra 2014 og frem til januar i år.

Her meddelte Mali, hvor militæret har kuppet sig til magten, at danske soldater ikke var velkommen i landet, fordi de ikke havde fulgt nødvendige protokoller.

Herefter trak Danmark sig ud af Mali, og det samme har Frankrig og andre vestlige allieret meddelt, at de er i gang med.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.