16 mennesker skudt og dræbt i moské i Nigeria

Mænd på motorcykler stormede byen Mazakuka og åbnede ild under morgenbøn.

Bevæbnede mænd skød og dræbte tirsdag 16 mennesker i en moské i det vestlige Nigeria, oplyser myndighederne.

Snesevis af bevæbnede mænd på motorcykler stormede byen Mazakuka i distriktet Mashegu og åbnede ild under morgenbønnen. 16 blev dræbt, og tre blev hårdt såret.

Ahmed Ibrahim Matane, som er talsmand for regeringen, siger, at ”banditter skød og dræbte 16 mennesker i moskéen, mens de deltog i bøn”.

- Vi er stadig ved at undersøge motivet og har indsat politi og militære ressourcer i området, siger han.

Området i det centrale Nigeria hærges og plyndres jævnligt af bander og kriminelle grupper, som ernærer sig ved kvægtyverier og bortførelser. De drives ofte af kriminalitet, men i en del tilfælde er der også jihadister blandt dem.

Kvægtyve og bortførere, som kræver løsepenge, når de tager gidsler, bliver omtalt som ”banditter” af de lokale.

Banderne har i stigende grad bortført studerende og skolebørn for at afpresse deres forældre og myndighederne.

Siden december er over 1000 skoleelever og studerende blevet bortført. De fleste er blevet løsladt efter forhandlinger og betalinger til bortførerne.

I Niger, som er naboland til Nigeria, har islamister fra det berygtede Boko Haram overtaget en del provinser, hvor de betaler landsbyboere for at tilslutte sig den militante islamistiske bevægelse.

Boko Haram har over de seneste uger overgivet sig i Nigeria. Det er en af de mest markante masseafhopninger i det 12 år lange oprør.

I sidste måned sagde den nigerianske hær, at den havde vundet terræn i forhold til Boko Haram.

- I løbet af de seneste uger har over 5890 terrorister - herunder fodsoldater og deres generaler - overgivet sig sammen med deres familier til vores soldater i den nordøstlige del af landet, sagde brigadegeneral Bernard Onde.

De mange overgivelser sker blandt andet, efter at lederen af Boko Haram i Nigeria, Abubakar Shekau, i maj blev meldt død.

Boko Haram kæmper for oprettelsen af en islamisk stat i det nordlige Nigeria. I 2009 begyndte bevægelsen et oprør

Kampe mellem Boko Haram og den nigerianske hær menes foreløbig at have kostet omkring 35.000 mennesker livet i Nigeria og dets nabolande.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.