Fremtrædende jihadistleder er dræbt i Nigeria

Rivaliserende islamistisk gruppe bekræfter, at Abubakar Shekau, der stod i spidsen for Boko Haram, er død.

Artiklens øverste billede
Den nu afdøde Boko Haram-leder var blandt andet udpeget som hjernen bag bortførelsen af 276 piger fra en skole i byen Chibok i det nordlige Nigeria i 2014. Foto: Boko Haram Handout/Sahara Reporters via Reuters

Lederen af den islamistiske bevægelse Boko Haram i Nigeria, Abubakar Shekau, er død.

Han døde omkring 18. maj, da han udløste et bombebælte under en flugt fra krigere fra den rivaliserende gruppe Islamisk Stats Vestafrikanske Provins (Iswap).

Det fremgår af en lydoptagelse fra Iswap.

- Abubakar Shekau, Gud har dømt ham ved at sende ham til himlen, siger en stemme på optagelsen.

To kilder har bekræftet over for nyhedsbureauet Reuters, at stemmen tilhører Iswaps leder, Abu Musab al-Barnawi.

Gruppen er en udbrydergruppe bestående af jihadister, som indtil 2016 var en del af Boko Haram. I dag er de to grupper rivaler.

Iswaps leder fortæller på optagelsen, at gruppens krigere havde jagtet Abubakar Shekau på ordre fra Islamisk Stats ledelse. De gav ham muligheden for at angre og slutte sig til dem.

- Shekau foretrak at blive ydmyget i det hinsides frem for at blive ydmyget på jorden, og han dræbte omgående sig selv ved at bringe en bombe til sprængning, siger Iswap-lederen på optagelsen.

Den nu afdøde Boko Haram-leder var blandt andet udpeget som hjernen bag bortførelsen af 276 piger fra en skole i byen Chibok i det nordlige Nigeria i 2014.

Det gjorde Boko Harams navn kendt over store dele af verden og fik en række kendte personer, heriblandt USA’s daværende førstedame, Michelle Obama, til at føre kampagne under hashtagget #BringBackOurGirls på sociale medier.

Omkring 100 af de 276 bortførte skolepiger er aldrig blevet fundet igen.

Abubakar Shekau har sagt, at pigerne konverterede til islam og blev gift med Boko Haram-medlemmer. Han har også sagt, at de blev solgt som slaver.

Året efter massebortførelsen i Chibok svor han troskab over for Islamisk Stat (IS), der på det tidspunkt havde indtaget store dele af Irak og Syrien.

Men Islamisk Stat mente, at Boko Haram-lederens mange drab på civile og hans brug af børn som selvmordsbombere var ”kontraproduktivt”, skriver tidsskriftet The Economist.

IS vil hellere opkræve skatter af befolkningen end at bortføre og dræbe dem, og bevægelsen vil hellere rette sine angreb mod militæret end mod skolepiger, skriver The Economist.

Derfor forsøgte IS at sætte en anden leder i spidsen for Boko Haram i stedet for Abubakar Shekau. Da det ikke lykkedes, brækkede Boko Haram over i to i 2016, og udbrydergruppen Iswap blev en rival.

Mindst fem gange tidligere er Abubakar Shekau blevet meldt dræbt i perioden fra 2009 til 2016, men hver gang er han dukket op i live.

Af den grund har Nigerias regering hidtil tøvet med at erklære ham officielt død denne gang.

Hans død er endnu ikke meddelt af andre end Iswap og i ubekræftede rapporter. Men han har ikke givet lyd fra sig siden 18. maj.

Boko Harams kamp for en islamisk stat i det nordlige Nigeria har kostet mindst 30.000 mennesker livet i Nigeria og dets nabolande. Over tre millioner mennesker er sendt på flugt fra deres hjem.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.