Annonce
Afrika

Nigerias militær har befriet 1000 Boko Haram fanger

De befriede er overvejende kvinder, børn og unge mænd, som er blevet tvunget til at kæmpe for Boko Haram.

Over 1.000 mennesker, som blev holdt i fangenskab i Nigeria af islamister i gruppen Boko Haram, er blevet befriet, rapporterer det nigerianske militær.

- De befriede er overvejende kvinder, børn og unge mænd, som blev tvunget til at kæmpe for Boko Haram, siger en militær talsmand general Texas Chukwu.

Det står ikke klart, hvornår missionen fandt sted. Den omfattede fire landsbyer i delstaten Borno, og militæret fik støtte fra en international styrke bestående af enheder fra Nigeria, Cameroun, Tchad, Niger og Benin. Denne styrke er indsat i regionen for at bekæmpe Boko Haram.

De befriede er blevet ført til et militært sygehus.

Skolepiger i Nigeria genforenet med deres familier

Boko Haram er især aktiv i det nordøstlige Nigeria.

For fire år siden bortførte de ekstremistiske islamister 276 skolepiger i byen Chibok.

FN's børneorganisation, Unicef, sagde i sidste måned, at flere end 1000 børn er blevet bortført af jihadister i landet siden 2013.

Især skoler med en sekulær læreplan er blevet mål for Boko Haram, hvis navn på det lokale sprog hausa betyder noget i retning af "vestlig uddannelse er forbudt".

Den militante gruppes kamp for at oprette et islamisk kalifat i det nordøstlige Nigeria har kostet flere end 20.000 mennesker livet. Det har samtidig tvunget 2,5 millioner på flugt. Yderligere fem millioner er afhængige af fødevarehjælp på grund af Boko Haram.

Siden konflikten brød ud i 2009, er mindst 2295 lærere blevet dræbt. Flere end 1.400 skoler er desuden blevet ødelagt af islamistiske ekstremister. Det vurderer Unicef.

Razzia på nigeriansk "babyfabrik": Flere end 160 børn blev reddet

Regeringen har siden 2015, hvor præsident Muhammadu Buhari kom til magten, haft det som en topprioritet at nedkæmpe Boko Haram og skabe bedre sikkerhed i Afrikas mest befolkningsrige land. Nigeria har over 195 millioner indbyggere.

Men oprørsgruppen har fortsat selvmordsmassakrer, skudangreb og bortførelser.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her