Annonce
Afrika

Nigerianske myndigheder kæmper med at få kontrol over udbrud af blødningssygdom

Mindst 78 er døde af lassafeber, som er i familie med ebola.

Det er kort og godt rotternes skyld.

Rotternes skyld, at mindst 78 personer siden årsskiftet i, hvad de nigerianske myndigheder kalder et udbrud »uden fortilfælde« af blødningssygdommen lassafeber.

For sygdommen, som er i familie med ebola, smitter først og fremmest ved kontakt med urin, afføring eller spyt fra rotter samt bid. Men kontakt med kropsvæsker fra smittede personer, kan også forårsage sygdom.

Lassafeber i Nigeria har dræbt over 100

Og selv hvis man rører materialer, som har været i kontakt med væsker fra rotter eller smittede, kan man få sygdommen.

Det nigerianske center for sygdomskontrok har udsendt retningslinjer til folket om, hvordan man forebygger smitte med lassafeber. Billede: NCDC

Derfor advarer de nigerianske sundhedsmyndigheder om, at man ikke skal lade mad stå fremme, da det kan tiltrække rotter, at man opstiller fælder, sørger for at holde hjemmet rent og bruger beskyttelse, når man plejer de syge eller begraver dem.

Sygdommen, som har fået sit navn efter den nigerianske by Lassa, hvor den blev opdaget i 1970, er langt mildere end ebola, idet blot 20 pct. udvikler alvorlig sygdom, når de bliver smittet. Men i de tilfælde er dødeligheden høj.

WHO: Ebola-udbruddet i DRCongo er overstået

Symptomerne er feber, halssmerter, hoste, kvalme, opkastninger, diarré, blødninger fra hud og slimhinder og chok.

Den 25. februar havde man konstateret 317 smittede i Nigeria, hvilket oversteg det samlede antal smittede i hele 2017.

Udbruddet har fået det nigerianske Emergency Operations Centre (EOC) til at hæve indsatsniveauet til trin tre. Det højest mulige.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her