Afrika

Zimbabweren som tabte kampen om magten til Mugabe er død

Oppositionsleder Morgan Tsvangirai, som blev udmanøvreret af Robert Mugabe i Zimbabwe, er død af kræft.

Morgan Tsvangirai lå i en årrække i strid med landets tidligere veteranleder Robert Mugabe. Foto: AP

Morgan Tsvangirai, som har været Zimbabwes mest fremtrædende oppositionsleder, er død, meddeler hans parti. Han har været syg af kræft i et par år.

Tsvangirai, som var landets premierminister fra 2009 til 2013, blev 65 år.

Oppositionslederen stod i spidsen for Bevægelsen for Demokratisk Forandring, som er blevet splittet under hans sygdom.

For nylig blev politikeren indlagt på et hospital i Sydafrika. Det forlød ved den lejlighed, at hans støtter og venner måtte være beredt på det værste.

Den 65-årige Tsvangirai har været inde og ude af hospitaler siden juni 2016, da han fortalte, at han var ramt af tarmkræft.

Han vendte tilbage til et hospital i Johannesburg til et nyt behandlingsforløb i begyndelsen af januar.

Morgan Tsvangirai lå i en årrække i strid med landets tidligere veteranleder Robert Mugabe. Og den tidligere premierminister blev udmanøvreret af Mugabe flere gange i præsidentvalg.

Mugabe blev i november presset til at træde tilbage som præsident. Han blev afløst af Emmerson Mnangagwa, som nu står til at blive styrket ved et ventet valg inden for det næste halve år.

Mnangagwa kom til magten ved et reelt kup mod den 93-årige Robert Mugabe, den tidligere partisanleder, som styrede landet siden løsrivelsen fra Storbritannien i 1980.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Nummer 2: Klassens smukkeste SUV satser på høj komfort
Volvo XC60 er på mange områder en imponerende fin konstruktion, hvor komfort og sikkerhed er i højsædet. Samtidig er designet så vellykket, at det næppe kan gøres bedre. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her