Fortsæt til indhold
Indland

To kvinder fandt 200 breve fra region og flere andre i en skov: »Groft« og »uacceptabelt«

Omdeleren er siden blevet borvist, oplyser Bladkompagniet.

En del borgere har ikke fået deres post fra blandt andet Region Midtjylland og brillefirmaet Louis Nielsen.

Brevene er nemlig i stedet endt ude i en skov ved Silkeborg, hvor de tilfældigvis blev fundet af to kvinder, ifølge DR Nyheder.

Både Region Midtjylland og Louis Nielsen kalder det »uacceptabelt«, men hæfter sig ved, at brevene ikke har indholdt personfølsomme oplysninger.

Bladkompagniet, der står for uddelingen af posten, beklager sagen og har bortvist den pågældende omdeler, der har svigtet »groft«.

Det landsdækkende postselskab ønsker ikke at give yderligere oplysninger i sagen.

Det er derfor uvist, hvad der fik omdeleren til at smide posten i skoven.