Fortsæt til indhold
Indland

Overblik: Sådan blev grundlaget for kvotekongerne skabt

Reglerne for fiskekvoter har resulteret i, at kvoterne er koncentreret på meget få hænder hos kvotekonger.

/ritzau/

En beretning fra Rigsrevisorerne retter en hård kritik mod Miljø- og Fødevareministeriet for dets håndtering af fiskekvoterne og de såkaldte kvotekonger.

Her kan du få et kort overblik over, hvorfor og hvordan reglerne for fiskekvoter blev ændret.

  • I 1990'erne var der for mange fiskere om de fiskekvoter, der var til rådighed. Derfor ville politikerne ændre kvotereglerne.
  • I 2002 vedtog Folketinget en ny måde at regulere fiskekvoter på. Det skulle sikre dynamik og udvikling i fiskeriet.
  • Kvotesystemet blev privatiseret fra 2003-2007, og fiskerbådene blev tildelt et bestemt antal kvoter.
  • Ifølge reglerne har fiskere mulighed for at skyde deres kvoter ind i en pulje, så andre kan købe dem og dermed få lov til at fiske mere.
  • Men kvotereglerne har - stik imod Folketingets hensigter - ført til, at fiskekvoterne koncentreres på få hænder.
  • Desuden har en række små og mellemstore havne måtte dreje nøglen om, fordi fiskeriet er koncentreret om få, store industrihavne.
  • Den nye beretning fra Rigsrevisionen beskriver "en række forhold, der ikke bare dokumenterer ministeriets (Fødevare- og Miljøministeriets, red.) utilfredsstillende forvaltning, men også kan indikere ulovligheder".
  • Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af kvoteejerskab har været meget kritisabel og har ikke understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få hænder, lyder det endvidere.

Dokumentation: Læs Rigsrevisionens beretning om kvotekongerne her (pdf).

Kilder: Rigsrevisionen, Berlingske, Greenpeace, DR, FødevareWatch, Kristeligt Dagblad