Betjente advarer: Der er for lidt personale til at tjekke farlige busser

Politiet har i løbet af ugen fanget flere busser, der var uegnede til at fragte passagerer.

Det har vakt opsigt, at politiet i løbet af den seneste uge har stoppet flere busser med bremse- og styreproblemer i forbindelse med fodboldturneringen Dana Cup i Hjørring og Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg.

Nu advarer flere af politiets medarbejdere om, at der mangler ressourcer til at tjekke farlige busser over hele landet.

Bemandingen er for lav i landets tungtvognscentre, der sikkerhedskontrollerer busser og lastbiler, fortæller medarbejdere til TV 2.

»Selv kommer jeg fra et sted, hvor vi skal være 30, og vi er 20. Og hvis vi samtidig skal bruge en stor del af vores tid på andre opgaver, så er der jo færre kontroller,« siger Einar Hofman, politiassistent ved Tungtvognscenter Øst.

Det kan betyde, at busser og lastbiler får lov til at køre rundt med alvorlige fejl på bremserne og styretøjet, lyder advarslen.

Kritikken møder opbakning fra formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt, der bebrejder politikerne, at der ikke er nok ressourcer til at udføre en kontrol af »et passende antal busser«.

I stedet bliver en stor del af politiets ressourcer brugt på grænsekontrol og terrorberedskab. Jyllands-Posten har spurgt Rigspolitiet, om politiet har planer om at intensivere kontrollen af busser, efter der ved flere lejligheder er blevet stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden i medierne.

Kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, Anders Frandsen, fortæller, at det er de enkelte kredse, som planlægger indsatsen.

»Vi følger selvsagt området tæt i lyset af den seneste kontrol og vurderer løbende, om vi skal skærpe indsatsen. Vi har derudover en tæt dialog med branchen, som også har en interesse i, at der er styr på sikkerheden,« siger han.

I weekenden tog politiet 11 busser, der blev brugt til at fragte spejdere hjem fra Spejdernes Lejr, ud af drift. En af busserne fik klippet nummerpladerne, mens der på de resterende ti busser blev fundet bremsefejl på tre af dem og problemer med styrekuglerne på resten.

Inden da havde Nordjyllands Politi tjekket sikkerheden i 69 busser i forbindelse med Dana Cup. 38 busser dumpede testen, og ni fik klippet nummerpladerne.

Typisk har det været bussernes bremser, der har været mangelfulde.

Politiet har senest varslet endnu en buskontrol, når 10.000 unge fodboldspillere skal deltage i Vildbjerg Cup i Vestjylland på torsdag.

Derudover har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet slået fast, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) skal gå ind i sagen om busserne ved fodboldturneringen i Hjørring.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.