Politiet varsler endnu en buskontrol til fodboldstævne

Defekte busser til fodboldevent og spejderlejr får politiet til at bebude endnu en buskontrol i Herning.

Endnu en buskontrol er på vej, når 10.000 unge fodboldspillere skal deltage i Vildbjerg Cup i Vestjylland torsdag.

Det skriver DR Midt & Vest.

Kontrollen skal ske, efter at adskillige busser, der fragtede børn til og fra henholdsvis et nordjysk fodboldstævne og en spejderlejr i Sønderborg, er dumpet ved sikkerhedstjek i sidste uge.

Claus Kjær-Pedersen, der er politikommissær og leder af Tungvognscenter Nord, som står for kontrol af busser, mener, at det er en god mulighed for at få kontrolleret mange busser på kort tid.

- Når alle deres busser skal ud at køre, ved vi af erfaring, at det kan være svært for selskaberne at få alt grejet i sikkerhedsmæssig forsvarlig forstand, siger han til DR P4 Midt & Vest.

Buskontrollen ved det store fodboldstævne Dana Cup i Hjørring endte med at afsløre alvorlige fejl på flere busser.

Over fire dage gennemførte politiet kontroller med de busser, der kørte deltagerne rundt.

29 busser blev sendt til fornyet syn, mens ni fik klippet nummerpladerne.

Også ved spejderlejren SL2017 i Sønderborg var flere busser under politiets lup.

Ud af 33 busser blev nummerpladerne på en enkelt bus inddraget på stedet, og yderligere ti busser blev indkaldt til syn.

Derfor forventer Claus Kjær-Pedersen også, at der vil være fejl at finde på busserne til Vildbjerg Cup.

- Men måske ikke i den størrelsesorden, som vi har set til Dana Cup og Spejderlejren, siger han til DR P4 Midt & Vest.

Udmeldingen om endnu en buskontrol har ikke fået lederen af Vildbjerg Cup til at gøre noget anderledes.

- Når vi har lejet en bus, forventer vi, at den er i orden. Så vi er helt trygge, siger Jørgen Trankjær til DR P4 Midt & Vest.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.