Fortsæt til indhold
Indland

E-boks' hjemmeside er ramt af nedbrud

Det er endnu uvist, hvornår brugerne kan komme ind og tjekke deres e-Boks igen.

Danskere, der ønsker adgang til deres digitale postkasse e-Boks, skal væbne sig med tålmodighed lige nu.

Det er nemlig ikke lige nu muligt at logge ind på e-Boks.dk. Det skriver e-Boks på sin Facebook-side.

Man kan dog stadig gå ind og tjekke sin e-Boks, hvis man bruger app'en på sin mobiltelefon.

»Det har ikke været muligt at tilgå hjemmesiden, fordi vores netværksoperatører har et nedbrud. Men vi gør alt, hvad vi kan for at få det løst, så hurtigt som muligt,« siger pressechef Susanne Søndahl Wolff til Ekstra Bladet.

Hun kan dog ikke oplyse, hvornår brugerne kan forvente at få adgang til hjemmesiden igen.

Kl. 21.50 lyder det, at der stadig er problemer med siden.

»Vores driftsleverandør KMD er ramt af nogle netværksproblemer, men vi arbejder på højtryk sammen med KMD for at løse det,« skriver e-boks på Facebook.

Artiklens emner
e-Boks